Når børn ikke trives i skolen

 Er du forælder til et barn som ikke trives i skolen?

At være forælder til en barn, som ikke trives i skolen er forfærdeligt. Det føles urimeligt at skulle sende ens dejlige barn afsted til et sted, som gør ham ked af det, som nedbryder ham, og som han kommer drænet hjem fra om eftermiddagen. Her taler jeg ikke om mobning, slet ikke. Jeg taler om, når skolens krav bliver umulige at nå, når man får mere skældud end ros, når de andre forældre ser ens barn som problembarnet, eller når man mærker læreren give op.

Måske er det noget du kender? Kender til følelsen af sug i maven når en advisering  om en besked i forældreintra tikker ind, hvad nu, hvad er der nu sket.

Jeg holder foredraget “Når skolen gør ondt” for AOF Vestegnen – tilmeld dig her.

Stadig et tabu

Desværre er det at have børn, som ikke trives i skolen et tabu, det er ikke noget særlig mange forældre taler ærligt om. Jeg har mødt mange forældre i min rådgivning, som taler ærligt med mig om det som den første. Mange forældre kan føle skam over, at deres børn ikke passer ind, ikke trives, for når det ikke er mobning, hvad er det så, som gør at trivslen mangler? En diagnose? Det er meget sjældent en diagnose. Ofte er det den måde børnene går til skolen på, som gennem tiden er blevet præget af gentagne fiaskoer, der er skyld i mistrivslen, og atter ofte er det manglende automatisering af de basale færdigheder som læsning og regning. Det har jeg skrevet mere om her.

Ikke at kunne være i dialog med andre forældre eller endda skolen om ens barns mistrivsel er det som frustrere mest, har jeg erfaret. Ofte opstår der hos forældrene en frustration over at lærerene ikke gør noget, at de ikke hjælper og at de fleste tiltag falder til jorden. Det er frusterende fordi man som forælder ønsker at handle og oplever sig magtesløs i situationen.

Læreren på den anden side oplever situationen lige så frusterende, da det ofte føles som om alle ens tiltag falder til jorden, at det er svært rigtigt at handle på problemerne ovs.

En gensidig betændt situation

Det kan hurtigt gå hen og blive en betændt situation, hvor lærere og forældre ikke arbejder sammen men er gensidige frustrerede over hinaden. Og her er der kun en ting at gøre. Det er svært, jeg ved det, men der er kune en ting at gøre, og det er at tage ansvaret selv, også selv om det virker umuligt. Beslut dig for, at nu vil du begynde at gøre nogle ting anderledes, når man begynder at handle anderledes sker der også en forandring. Men den er nødt til at starte med dig, du er nemlig den eneste, der kan lave om på dig. Det kan være I skal have nogle nye rutiner hjemme, det kan være dit barn skal til at hjælpe mere med det huslige, eller at i skal igang med at træne matematik og dansk hjemme. 

Mangler du inspiration til, hvordan du kommer igang med at give dit barn støtte der virker, og som ruster ham eller hende bedre til skolens udfordringer? Jeg har skrevet bogen “Støt dit skolebarn” om netop det. Den kan købes her og du kan læse et uddrag her.

De 7 skoleudfordringer

Jeg har igennem min tid som lærer og i gennem min forældrerådgivning oplevet, at der i hvertfald findes 7 meget almindelige skoleudfordringer, det er udfordringer som gør at trivsel ikke er i top. Dem kan du læse om ved at følge linket eller du kan klikke på fanen øverst på denne side. Hvis dit barn kæmper med en af udfordringerne og du har brug for hjælp til, hvordan du ænder nogle ting hjemme hos jer så der kan begynde at ske en forandring i skolen er du velkommen til at skrive til mig på maria@godiskolen.dk.

Jeg holder foredraget “Når skolen gør ondt” for AOF Vestegnen – tilmeld dig her.

Maria Baldus

God i Skolen

Udtalelser

  • Maria Baldus har hjulpet vores søn, og os forældre, til at finde vej gennem lektier, koncentrationsbesvær, skoleskift – og deraf frustrationer hos os alle. Nu er det ikke længere en uoverkommelig opgave at lave lektier, at koncentrere sig og holde motivationen oppe. Hendes råd er konkrete og brugbare, og tager udgangspunkt i barnets (og forældrenes) situation. Hun viser en forståelse og indsigt gennem samtalerne jeg har haft med hende, som er både givende og positiv. Jeg vil til hver en tid anbefale Maria Baldus, som rådgiver for forældre med børn der har det svært i skolen.

    Anonym

  • Det har været en fornøjelse at se, hvordan Maria med sin forståelse for det individuelle barn, har formået at nå ud til alle og møde dem lige præcis der hvor de er og på det niveau de er. Styrke ligger på alle forskellige niveauer og det gør Marias også. Hun er på alle måder en grundig og rummende lærer som er svær ikke at holde af.

    Mor Gentofte

  • Du har været en kæmpe støtte for min søn, du formår virkelig at løfte standarden for læring.

    Mor Hellerup

  • Maria er nærværende og god til kontinuerligt at holde os forældre orienteret om processen i timerne og elevernes fremgang.

    Christina 3. Klasses mor

  • Kære Maria.
    Mange tak for din store støtte. Du har udvist empati samt været lyttende og konstruktiv i forbindelse med vores søn. Det er en svær opgave, at arbejde med en dreng der er skoletræt og som betvivler sin faglige kunnen. Vi føler, at vi har fået nogle meget konkrete redskaber, links til nyttige apps og bøger, samt detaljeret referater. Dette har gjort det håndgribeligt og overkommeligt at få opbygget en plan for hverdagen. En plan hvor både lektielæsning og daglige opgaver har hjulpet os godt på vej. Vi ved, at vi får brug for dig igen, når første fase er blevet til en god rutine.
    Mange tak for nu.

    Hilsen os forældre til en dreng på 8 år

  • Efter 3 samtaler med Maria har jeg fået organiseret min datters tid omkring lektier. Det har givet mig et overblik og den dårlige samvittighed er væk. Skynd dig nu at lav det, så skal du læse osv. var en del af hverdagen og en anelse stressende for os begge. Det er nu blevet til en hyggelig stund uden brok og der er nu tid til at samle op i de emner, hvor det er nødvendigt.

    Irene