Læs om første gang jeg mødte en rigtig dygtig elev

Har du et barn, som keder sig i skolen?

Idag skal det igen handle om en dygtig elev. Det er den slags elev, som er så dygtig, at han eller hun måske keder sig i skolen. Det skrev jeg mere om her, hvor jeg også indrømmede, hvad jeg plejede at sætte mine dygtige elever til, når de var færdige.

Første gang jeg mødte en rigtig dygtig elev.

Jeg havde ikke været lærer længe, da jeg første gang mødte en rigtig dygtig elev. Han hed Rasmus og var noget helt særligt. Ikke sådan, at han var speciel, men i mine matematiktimer var en utrolig. Han hovedregnede, som ingen jeg nogensinde havde mødt. Han var altid først med hånden oppe, han gennemskuede sammenhænge og mønstre hurtigere end de andre, og ofte hurtige end mig. Han gik i 3. klasse. Han var altid først færdig, kunne alle tabeller og slugte alt NYT, man gav ham.

Men han lavede også fejl. Selvfølgelig gjorde han det. Hans svar var ikke altid rigtige. Han hadede, når jeg tvang ham til at bruge en bestemt metode. Han forstod ikke, hvorfor han ikke bare kunne lave bogen færdig og hurtigt få den for 4. klasse. Han var ikke god til at arbejde sammen med de andre børn i klassen,  og så havde han et iltert temperament. Men han var en dygtig elev, ualmindeligt dygtig.

Det var svært at acceptere “metoden”

Rasmus kunne regne næsten alle opgaver, uden at jeg forklarede ham, hvad man skulle. Han havde et system inde i hovedet, hvor han lagde tiere og enere og hundreder sammen uden at skrive tallene ned, det var imponerende. Men Rasmus kæmpede med krav, han kæmpede med, at jeg ofte stillede krav til, hvordan hans opgaver skulle løses. For eksempel skulle klassen lære at trække fra ved på helt almindelig vis at stille tallene op over hinanden. De fleste elever kæmpede med metoden, men fik lært at låne, og regnede efterhånden rigtig næsten hver gang. Rasmus ville ikke stille tallene sådan op. Han kunne regne stykkerne i hovedet, og det gik meget hurtigere.

Så hvorfor skulle han bruge min metode, når den tog længere tid?

Hvorfor skulle han egentlig det?

Var det ikke bedre, om jeg bare opfordrede ham til at bruge sin egen indtil tallene blev så store, at han ikke kunne rumme dem, uden at skrive ned?

Nej, det synes jeg ikke. Jeg synes, at metoden er vigtig. Jeg synes at Rasmus skulle lære det, de andre skulle lære. Jeg synes, at han skulle indordne sig den ramme og de krav, som også gjaldt de andre elever. Det synes jeg, fordi at kunne løse en opgave på en bestemt måde har også værdi, på samme måde som det har værdi at kunne løse den hurtigt, eller rigtigt, eller mest opfindsomt.

Rasmus reagerede ved at synes, at mine timer var KEDELIGE!!! Frygtelig kedelige, mest fordi han blev presset, tror jeg.

Han skulle øve sig i samarbejde

Rasmus var en dygtig elev, men han havde svært ved at samarbejde. Han kunne ikke deles om arbejdet med en anden. Han ville gerne lave det selv. Han kunne ikke følges ad med en anden elev, mens de arbejde, for han kunne ikke forstå, hvorfor det skulle gøres langsommere, end det han kunne. Han kunne ikke se værdien i samarbejdet, fordi han altid var den der fandt svaret. Og det var jo forståeligt nok, og præcis derfor var han nødt til at blive stillet nogle opgaver, hvor en andens viden kunne bruges til noget.

Hans forældre skulle stole på mig

Rasmus endte med at blive vred på mig. Hans forældre delte den vrede. De mente, at jeg holdt ham tilbage, at jeg ikke lod ham blive så god, som han kunne. De kunne ikke forstå, at jeg ville have Rasmus til at arbejde på min måde. Så vi holdt et møde, et møde, hvor jeg forklarede dem, at jeg synes Rasmus var fantastisk og imponerende dygtig, men at jeg havde nogle krav til mine elever, som også Rasmus skulle leve op til.

En af de ting som, de ikke kunne forstå var, at Rasmus ikke måtte lave 3. klasses bogen færdig og få 4. klasses bogen, hvis det var der, hans niveau var? Det var et godt spørgsmål og jeg svarede dem, at det måtte han ikke, for så var han jo helt ude af klassens fællesskab resten af året. Han ville køre fuldstændig solo, fordi jeg og forældrene havde signaleret til han at han var færdig med 3. klasse, og undervisningen derfor var ham uvedkommen. Det ville jeg ikke. Jeg ville have, at han skulle være en del af fællesskabet, og følges ad med de andre børn i klassen. Det var der også læring i synes jeg.

Han skulle ikke ekskluderes men inkluderes i fællesskabet

En dreng som Rasmus, som havde svært ved at være med i fællesskabet, svært ved at se at nogen anden metode end hans egen kunne virke, han måtte ikke komme mere uden for fællesskabet, det, synes jeg, var en katastrofe. Han havde masser han kunne lære, både metoder inden for matematik og inden for samarbejde.

Og hvad blev aftalen så? Den blev at Rasmus fik en mappe fyldt med SVÆRE opgaver for 4.klasse, som han kunne arbejde i, når han var færdig med dagens opgaver.

Det blev en succes. Succesen skyldtes ikke i særlig høj grad mappen, er jeg sikker på, men meget mere sandsynligt, at hans forældre, havde tiltro til, og støttede op om det, jeg gjorde. De synes timerne var i orden for Rasmus, og derfor fandt Rasmus ro i, at timerne var, som de var.

Er du bange for, at dit barn keder sig i skolen? Du er velkommen til at kontakte mig ved at sende en besked her, så kan vi tage en snak om, hvad du kan gøre for, at dit barn bliver mere udfordret i skolen.

Hvis du vil have mere God i Skolen kan du tilmelde dig God i Skolens nyhedsbrev lige her. 

Maria Baldus

God i Skolen

Udtalelser

  • Maria Baldus har hjulpet vores søn, og os forældre, til at finde vej gennem lektier, koncentrationsbesvær, skoleskift – og deraf frustrationer hos os alle. Nu er det ikke længere en uoverkommelig opgave at lave lektier, at koncentrere sig og holde motivationen oppe. Hendes råd er konkrete og brugbare, og tager udgangspunkt i barnets (og forældrenes) situation. Hun viser en forståelse og indsigt gennem samtalerne jeg har haft med hende, som er både givende og positiv. Jeg vil til hver en tid anbefale Maria Baldus, som rådgiver for forældre med børn der har det svært i skolen.

    Anonym

  • Det har været en fornøjelse at se, hvordan Maria med sin forståelse for det individuelle barn, har formået at nå ud til alle og møde dem lige præcis der hvor de er og på det niveau de er. Styrke ligger på alle forskellige niveauer og det gør Marias også. Hun er på alle måder en grundig og rummende lærer som er svær ikke at holde af.

    Mor Gentofte

  • Du har været en kæmpe støtte for min søn, du formår virkelig at løfte standarden for læring.

    Mor Hellerup

  • Maria er nærværende og god til kontinuerligt at holde os forældre orienteret om processen i timerne og elevernes fremgang.

    Christina 3. Klasses mor

  • Kære Maria.
    Mange tak for din store støtte. Du har udvist empati samt været lyttende og konstruktiv i forbindelse med vores søn. Det er en svær opgave, at arbejde med en dreng der er skoletræt og som betvivler sin faglige kunnen. Vi føler, at vi har fået nogle meget konkrete redskaber, links til nyttige apps og bøger, samt detaljeret referater. Dette har gjort det håndgribeligt og overkommeligt at få opbygget en plan for hverdagen. En plan hvor både lektielæsning og daglige opgaver har hjulpet os godt på vej. Vi ved, at vi får brug for dig igen, når første fase er blevet til en god rutine.
    Mange tak for nu.

    Hilsen os forældre til en dreng på 8 år

  • Efter 3 samtaler med Maria har jeg fået organiseret min datters tid omkring lektier. Det har givet mig et overblik og den dårlige samvittighed er væk. Skynd dig nu at lav det, så skal du læse osv. var en del af hverdagen og en anelse stressende for os begge. Det er nu blevet til en hyggelig stund uden brok og der er nu tid til at samle op i de emner, hvor det er nødvendigt.

    Irene