Forældreworkshops og oplæg for skoler

Kære skoleledere

Forældrenes inddragelse i deres barns læring og trivsel er den vigtigste enkeltfaktor for at løfte børnenes faglige udbytte i undervisningen

Det ved du godt. Næste skridt i den udvikling er at knytte samarbejdet mellem skole og hjem tættere…

God i skolen faciliterer en proces, der munder ud i en gensidigt forpligtende kontrakt mellem lærere og forældre. En kontrakt, der underskrives og gives hånd på, og tjener som rettesnor i alt samarbejde i de ti år forældre, lærere og elever har deres daglige gang i klassen.

God i skolen laver workshops og forløb der skaber forpligtende partnerskab mellem skole og forældre fra forældrenes første møde med skolen. Vi tager forældrene i hånden, og gør det klart, hvor vigtig en rolle de har i forhold til at gøre deres barn god i skolen. Forældrene er barnets vigtigste lærere, og hvis de vil have at deres børn glæder sig til at komme i skole, arbejder hårdt for at lære noget og tager ansvar for hele klassens udvikling, så må forældrene vise det i deres handlinger. “Show – dont tell!

Et hvert forløb  tilpasses din skole – men indeholder ofte: en introaften med “live teater” der tydeliggør klassiske dilemmaer i cases der er lette at forstå – og underholdende. Deltagelse i første forældremøde hvor kontrakten indgåes. Workshop med kontaktforældre der er kontraktens vigtigste ambassadør.

 

Ring og hør nærmere på 26462162 så kan vi aftale et uforpligtende møde.

 

Udtalelser

  • Maria Baldus har hjulpet vores søn, og os forældre, til at finde vej gennem lektier, koncentrationsbesvær, skoleskift – og deraf frustrationer hos os alle. Nu er det ikke længere en uoverkommelig opgave at lave lektier, at koncentrere sig og holde motivationen oppe. Hendes råd er konkrete og brugbare, og tager udgangspunkt i barnets (og forældrenes) situation. Hun viser en forståelse og indsigt gennem samtalerne jeg har haft med hende, som er både givende og positiv. Jeg vil til hver en tid anbefale Maria Baldus, som rådgiver for forældre med børn der har det svært i skolen.

    Anonym

  • Det har været en fornøjelse at se, hvordan Maria med sin forståelse for det individuelle barn, har formået at nå ud til alle og møde dem lige præcis der hvor de er og på det niveau de er. Styrke ligger på alle forskellige niveauer og det gør Marias også. Hun er på alle måder en grundig og rummende lærer som er svær ikke at holde af.

    Mor Gentofte

  • Du har været en kæmpe støtte for min søn, du formår virkelig at løfte standarden for læring.

    Mor Hellerup

  • Maria er nærværende og god til kontinuerligt at holde os forældre orienteret om processen i timerne og elevernes fremgang.

    Christina 3. Klasses mor

  • Kære Maria.
    Mange tak for din store støtte. Du har udvist empati samt været lyttende og konstruktiv i forbindelse med vores søn. Det er en svær opgave, at arbejde med en dreng der er skoletræt og som betvivler sin faglige kunnen. Vi føler, at vi har fået nogle meget konkrete redskaber, links til nyttige apps og bøger, samt detaljeret referater. Dette har gjort det håndgribeligt og overkommeligt at få opbygget en plan for hverdagen. En plan hvor både lektielæsning og daglige opgaver har hjulpet os godt på vej. Vi ved, at vi får brug for dig igen, når første fase er blevet til en god rutine.
    Mange tak for nu.

    Hilsen os forældre til en dreng på 8 år

  • Efter 3 samtaler med Maria har jeg fået organiseret min datters tid omkring lektier. Det har givet mig et overblik og den dårlige samvittighed er væk. Skynd dig nu at lav det, så skal du læse osv. var en del af hverdagen og en anelse stressende for os begge. Det er nu blevet til en hyggelig stund uden brok og der er nu tid til at samle op i de emner, hvor det er nødvendigt.

    Irene