Børn med dårligt fungerende arbejdshukommelse – sådan hjælper du!

Arbejdshukommelsen er grundlæggende for læring i alle skolens fag

Hvad er arbejdshukommelse?

Arbejdshukommelse er normalt det de fleste kender som korttidshukommelsen. Det er her alle de informationer, billeder og lyde vi oplever lige nu, bliver lagret inden de med tiden forvinder eller bliver gemt i langtidshukommelsen. Arbejdshukommelsen bruger vi, som navnet siger, når vi arbejder, arbejder med informationer. Det kan for eksempel være når man læser. Her bruges arbejdshukommelsen til at huske det, som vi lige har læst, sådan at sætninger, tekster og historier giver mening. Vi bruger den også, når vi skal løse matematikopgaver og skal huske en tankerække med matematiske ræsonnementer. Men vi bruger den også en hel masse i helt almindelige dagligdagsting, som for eksempel at huske en indkøbsliste, huske alle de erinder man skal, huske beskeden “Tag tøj på, børst tænder og kom og spis”.

For børn med dårligt fungerende arbejdshukommelse er alle de ovenstående ting sværere, end de er for alle os andre. Det varierer selvfølgelig fra barn til barn, men ting og beskeder som vi tager for givet at kunne huske, er langt fra lige så let for disse børn.

Jeg har skrevet mere om, hvad der karakteriserer børn med dårligt fungerende arbejdshukommelse her. 

Hukommelsestræning

Hukommelses træning har en bevislig effekt på arbejdshukommelsen, læs mere her. Man kan altså træne sin arbejdshukommelse og også sit barns.

4278017

Se på tallene, læg så hånden over dem. Kan du huske dem? Hvad med bagfra?

De fleste voksne kan huske 7 tal når de får dem læst op en gang. For børn i indskolingen er det færre tal. En fireårig kan i gennemsnit huske 3 tal, hvor en 12 årig i gennemsnit kan huske 6. For børn med dårligt fungerende arbejdshukommelse vil det være svært at gengive 6 tal, efter kun at have hørt dem en gang.

Sådan kan i arbejde med hukommelsestræning hjemme

  1. Kimsleg: Læg en masse ting på et bord, bed dit barn se på tingene og efter 10 sekunder dæk dem til. Det er nu meningen, at dit barn skal huske så mange som muligt. Det vil typisk være 5-7 ting. For at hjælpe dit barn forbedre arbejdshukommelse, er det en god ide at hjælpe dit barn til at se sammenhænge mellem tingene, måske endda lave en lille historie inde i hoved. Når man begynder at kategorisere informationerne eller omdanne dem til historier, hjælper man hjernen til at huske. Og det er et trick, som kan bruges hver gang en masse informationer skal huskes. For at dit barn kan bliver bedre til at benytte sig af denne strategi, må i øve mange gange. Når dit barn fortæller, hvilke ting han eller hun kan huske befinder sig under tæppet, så løft det og se efter, snak sammen om, hvordan man måske kunne kategoriserer tingene eller lave en historie.
  2. Husk ord. Lige som i kimsleg, kan man skrive en masse simple ord på stykker af papir. Dæk dem til efter ca. 10-15 sekunder, og se hvor mange I kan huske. Prøv igen at se om I kan finde måder at huske flere på, fx lav en historie om nogle af ordene eller husk alle dyr eller alle dem i højre hjørne.
  3. Vigtige begivenheder: Bed dit barn huske en vigtig begivenhed, en som betyder noget for ham eller hende. Hvor mange detaljer huskes? Hvad skete der dagen før eller dagen efter? Ved at italesætte følelser til begivenheder knyttes de sammen, og det bliver lettere at huske. De kan også være et trick du kan lære dit barn, når vigtige ting skal huskes.
  4. Hukommelsesleg FLEX som er et online træningsprogram designet til at øge arbejdshukommelsen for børn og voksne. Det er både for skoler og for private. Læs mere her: http://godiskolen.dk/traening-arbejdshukommelsen-loesningen/
  5. Jeg har i min rådgivning haft forældre som har haft stor succes med programmet.

Hvis du vil vide mere…

 

Jeg kan anbefale bogen “Børn, læring og arbejdshukommelse” af  Susan E. Gathercole og Tracy Packiam Alloway. 

Jeg holder foredraget “Når skolen gør ondt” for AOF Vestegnen – tilmeld dig her.

Jeg har haft stor succes med at hjælpe forældre til børn med dårligt fungerende arbejdshukommelse, finde en metode som virker for deres barn, lægge en plan for, hvordan deres barn bedst lever op til skolen krav og gå til læreren på en måde der virker – skal jeg hjælpe dig? Hovedparten af problemerne er typisk væk når jeg taler med forældrene igen efter fire uger.

Se hvordan jeg hjælper her eller skriv på maria@godiskolen.dk  og hør mere.

Maria Baldus

God i Skolen

Udtalelser

  • Maria Baldus har hjulpet vores søn, og os forældre, til at finde vej gennem lektier, koncentrationsbesvær, skoleskift – og deraf frustrationer hos os alle. Nu er det ikke længere en uoverkommelig opgave at lave lektier, at koncentrere sig og holde motivationen oppe. Hendes råd er konkrete og brugbare, og tager udgangspunkt i barnets (og forældrenes) situation. Hun viser en forståelse og indsigt gennem samtalerne jeg har haft med hende, som er både givende og positiv. Jeg vil til hver en tid anbefale Maria Baldus, som rådgiver for forældre med børn der har det svært i skolen.

    Anonym

  • Det har været en fornøjelse at se, hvordan Maria med sin forståelse for det individuelle barn, har formået at nå ud til alle og møde dem lige præcis der hvor de er og på det niveau de er. Styrke ligger på alle forskellige niveauer og det gør Marias også. Hun er på alle måder en grundig og rummende lærer som er svær ikke at holde af.

    Mor Gentofte

  • Du har været en kæmpe støtte for min søn, du formår virkelig at løfte standarden for læring.

    Mor Hellerup

  • Maria er nærværende og god til kontinuerligt at holde os forældre orienteret om processen i timerne og elevernes fremgang.

    Christina 3. Klasses mor

  • Kære Maria.
    Mange tak for din store støtte. Du har udvist empati samt været lyttende og konstruktiv i forbindelse med vores søn. Det er en svær opgave, at arbejde med en dreng der er skoletræt og som betvivler sin faglige kunnen. Vi føler, at vi har fået nogle meget konkrete redskaber, links til nyttige apps og bøger, samt detaljeret referater. Dette har gjort det håndgribeligt og overkommeligt at få opbygget en plan for hverdagen. En plan hvor både lektielæsning og daglige opgaver har hjulpet os godt på vej. Vi ved, at vi får brug for dig igen, når første fase er blevet til en god rutine.
    Mange tak for nu.

    Hilsen os forældre til en dreng på 8 år

  • Efter 3 samtaler med Maria har jeg fået organiseret min datters tid omkring lektier. Det har givet mig et overblik og den dårlige samvittighed er væk. Skynd dig nu at lav det, så skal du læse osv. var en del af hverdagen og en anelse stressende for os begge. Det er nu blevet til en hyggelig stund uden brok og der er nu tid til at samle op i de emner, hvor det er nødvendigt.

    Irene